Sæsonen sluttede i flyvende stil …

Flyv

Vi ses lyst på fremtiden, som forhåbentlig er uden nedlukninger og restriktioner. For det sidste halvandet år har på alle måder været en udfordring – for hele verden.

Tak til alle medlemmer
Vores medlemmer har været rigtig gode til at navigere i restriktioner med fx afspritning, begrænsning på holdenes deltagerantal og de forskellige nedlukninger. Tak for det! Tak for jeres vedholdenhed, forståelse og gode humør.

Nedlukninger har påvirket medlemstallet
I 2020 var antallet af medlemmer upåvirket af forårets nedlukning. Men i 2021 har vi mærket, at der er lidt færre på måtten. For mange af vores medlemmer lyder det sikkert underligt, men det skyldes, at de fleste hold fortsat har mange medlemmer.

Hovedårsagen til de lidt færre medlemmer er naturligvis den 4-5 måneder lange nedlukning fra december – april/maj (nedlukningen var længere for +18 år). Men dertil kommer også, at vi begrænsede optag af nye medlemmer i august 2020, fordi pandemien tog til på det tidspunkt.

Fortsat fine medlemstal
I Hedensted har vi mange seniorer (+15 år), mens vi i Randers har mange Budokids (7-9 år) og juniorer (10-14 år). Det betyder, at det samlede antal medlemmer ser ok ud.

Juniorer imponerer i Randers
På sæsonens sidste træningsaften bestod 5 juniorer til gult bælte i Randers. Holdet startede op igen den 22. april, så det er meget overraskende, at så forholdsvis mange blev klar til graduering.
Læs mere om gradueringerne HER >

+18 år sent i gang efter nedlukning
Vores seniorhold måtte først starte op igen i slutningen af maj. En enkelt måned har naturligvis ikke været nok til at få nogle klar til graduering. Men det ser spændende ud efter sommerferien, hvor flere fra Hedensteds seniorhold bliver klar til graduering.

God sommer!
Vores klubber holder nu sommerferie frem til starten af august. Startdatoer for de forskellige hold er:

9. august: Juniorer og seniorer i Hedensted

10. august: Juniorer og seniorer i Randers + Budo4All i Hedensted

11. august: Budokids og Budo4All i Randers

Se mere om aktiviteter efter sommerferien HER >