Læs mere om vores klubber
Vi har to lokationer i Østjylland: Randers og Hedensted
Medlemskab i en af vores klubber giver også adgang til træning i den anden. Så skulle du have lidt tid til overs, kan du træne flere dage om ugen. Det kan fx være gavnligt i tiden op til en graduering (bælteprøve).
Klubberne er selvstændige, men med hver sin bestyrelse. Men vi har samme cheftræner, der udarbejder de træningsprogrammer, vi arbejder efter. Og så udnytter vi naturligvis fordelene ved et stort instruktørteam, der kan hjælpe hinanden til den bedste udvikling for vores medlemmer.
Hvert år har vi flere fællestræninger og arrangementer. Det styrker både den træningsmæssige fremgang og det fantastiske kammeratskab imellem vores mange medlemmer.
Udover Randers og Hedensted, så har Horsens Jiu-Jitsu Klub flyttet træningen til Hedensted.
I Randers har vi egne træningslokaler på Messingvej 35. Vi har topkvalitets tatami (træningsmåtter) og diverse træningsudstyr. Vores træningslokale og opholdsrum er opdelt med store vinduer, så forældre mv. kan følge med.
I Hedensted har vi egne træningslokaler med 90 m2 topkvalitets tatami (træningsmåtter), sandsæk, sparkepuder og diverse våben. Hertil et lille hyggeligt opholdsrum, hvor der er et stort vindue, så fx forældre kan overvære træningen.