Jubilæumskursus i Randers

Jubi_gruppe

Slam! Ørerne har lige fået et klask på en overrasket deltager til Budokans jubilæumskursus. Manden bag ”klasket” er Hanshi Eduardo Sanchez (9. Dan) fra Barcelona. Han tog turen til Randers i anledning af hele tre jubilæer, der skulle fejres den 13.-14. maj i Randers.

Budokan fyldte 30 år i 2021, hvor også Sensei Poul T. Mikkelsen og kunne fejre 30 år med træning i Ju-Jitsu. Dertil kunne vi fejre Kyoshi Finn Jensens 40-års jubilæum, som var i 2022. Jubilæerne var rykket til i år pga. restriktioner og nedlukninger i 2021 og starten af 2022.

Derfor henter vi en instruktør fra Barcelona
Sensei Poul og Kyoshi Finn var det lokale islæt, mens hovedinstruktøren var Hanshi Eduardo Sanchez. Men hvorfor hente en hovedinstruktør fra Barcelona? Tja, Sensei Poul nævnede det på kurset: Vores cheftræner har gennem alle årene lagt vægt på, at vi jævnligt får inspiration af dygtige instruktører fra udlandet. Det er nemlig med til at bibeholde en udvikling i vores træning.

Hanshi Eduardo Sanchez er en af de instruktører, som nogle af os har kendt i mange år. Han er kendt for et godt engagement på måtten, og i det hele taget en fin personlighed, der kan snakke med alle.

To dages træning
Alle farvede bælter havde mulighed for at træne med om lørdagen, mens deltagerne søndag udelukkende var grønbælter og opefter. Det blev et par dage, hvor alle knoklede på med nye teknikker. Et par dage, der ENDELING fik markeret de tre jubilæer.