Sensei Hanne L. Pedersen

Grad: 2. Dan (2. sorte bælte) og National Instructor
Startår: 1994

Ansvarsområde: Underviser på alle hold i Randers

 

Sensei Hanne L. Pedersen startede med Ju-Jitsu tilbage i 1994 og er dermed en af vores mest rutinerede instruktører. Men ikke nok med det, Sensei Hanne har det andet sorte bælte – 2. Dan. Det gør hende faktisk til den højst graduerede kvindelige Ju-Jitsu udøver i hele Jylland. Og i øvrigt indtil videre den eneste kvinde, der har opnået sort bælte i vores klubber.

I forbindelse med WEBBS World Congress 2015 blev Sensei Hanne udnævnt til National Instructor. Udnævnelsen er resultatet af hendes træning igennem årene, kursusdeltagelse og selvfølgelig hendes evner som instruktør. Og disse evner har alle vores medlemmer gavn af. Hun er fast instruktør i Randers, men har også undervist i både Hedensted og Horsens. Som instruktør er hun kendt som utrolig hjælpsom og dygtig til at give alle opmærksomhed.

Sensei Hanne har været yderst aktiv igennem årene. Hun har deltaget på kurser og træningslejre i Danmark, Sverige, Belgien, Frankrig, Østrig, Schweiz, England, Cypern, Polen, Portugal og Canada. Sensei Hanne har også deltaget i mange kongresser – bl.a. WEBBS World Congress  i Yonago, Japan, hvor hun var en del af det danske demoteam, der leverede et show til topkarakter. Endelig underviser hun også på vores årlige Black Belt Camp, ligesom hun ofte er dommer i forbindelse med graduering af vores medlemmer.

Sensei Hanne er en af de uundværlige kræfter, når vi afholder vores forskellige arrangementer. Hun er god til at få tingene til at køre – og til at få folk til at føle sig velkommen. I Randers har hun derudover været en fast del af bestyrelsen i mange år. Her sidder hun på kasserer-posten og sørger for, at der er styr over Budokans økonomi.

Sensei Hanne er også certificeret instruktør i International Black Belt Academy & WJJF Australia

Instr_hanne