Stor gradueringsdag, da hele 10 af vores medlemmer opnår nyt bælte. Hele syv skulle til graduering i Tachi Ryu Ju-Jitsu (uden kast). Hedensted havde et enkelt medlem til graduering. Her er medlemstallet ikke på højde med Randers. Men gradueringen viser, at det igen begynder at gå den rigtige vej i Hedensted. De sidste to er fra juniorholdet i Randers.
Første brunbælte i Tachi Ryu Ju-Jitsu
Dagen bød på en graduering til brunt bælte i vores program uden kast. Det er Carsten Schwartz, som er ny brunbælte. Dermed er han også den første.
Holdet uden kast startede i sæsonen 2018/19. Holdet tæller 10 medlemmer, så det er vores mindste hold i Randers. Til gengæld er holdet inde i en ekstraordinær god udvikling. Det er dagens mange gradueringer et synligt bevis på.
Resultatet af gradueringer i Tachi Ryu Ju-Jitsu er følgende:
Carsten Schwartz, 3. kyu (brunt bælte) – Randers
Claus Bagge, 4. kyu (lilla bælte) – Randers
Jimmi Andersen, 4. kyu (lilla bælte) – Randers
Søren Kjeldsen, 4. kyu (lilla bælte) – Randers
Flemming Graabæk Knudsen, 7. kyu (orange bælte) – Randers
Trine Christensen, 8. kyu (gult bælte) – Randers
Louise Andersen, 8. kyu (gult bælte) – Randers
Resultater af gradueringer inkl. kast og nedtagninger:
Rebecca Brændstrup. 4. kyu (orange bælte) – Randers
Laura Johansen, 5. kyu (gult bælte) – Hedensted
Chania Petersen, 5. kyu (gult bælte) – Randers
Forskellige bæltesystemer
Træningsprogrammet uden kast er inddelt i flere bæltegrader, end vores traditionelle Ju-Jitsu. Det betyder bl.a. færre teknikker til hver graduering. Årsagen er, at man skal kunne træne denne del af Ju-Jitsu, hvis man har forskellige skavanker.