Self-defence in RANDERS

Selvforsvar og Ju-Jitsu

Tilbage

 

1989
Finn Jensen flyttede til Randers, hvor han overtog træningen i den lokale Judoklubs "selvforsvarsafdeling". Her trænede syv medlemmer en enkelt gang om ugen. Det fik Finn ændret til to gange træning om ugen og en jævn tilgang af medlemmer.

1991
Vi var nået op på ca. 40 medlemmer og startede op som en selvstændig klub på Østervangsskolen. Udover Finn var bl.a. Jørn og Poul T. Mikkelsen med til at grundlægge klubben.

2007
Efter 16 år på Østervangsskolen flyttede vi træningen til Elro Arena. Samtidig gennemførte vi et veltilrettelagt og målrettet arbejde for at få flere medlemmer. De sidste par år på skolen havde været lidt magre, så vi "tog skeen i den anden hånd". Disse tiltag bidrog til en massiv medlemstilgang, så vi både junior- og seniorholdet har været pænt booket siden.

2018
Træningen flyttede til egne klublokaler på Messingvej 35, 8940 Randers SV. Efter nogle år med vigende medlemstal betød de nye lokaler, at vi kunne oprette nye hold – og dermed nå nye målgrupper. Først blev holdet Budokids (træning for 7, 8 og 9-årige) oprettet og dernæst Budo4All (selvforsvar uden kast). Det fik boostet medlemstallet.

2019
Budokan vinder Initiativprisen 2018 ved en sportsfejring i Arena Randers. Vi blev hædret pga. fordobling af medlemstallet fra januar til december 2018, inddragelse af nye målgrupper og et blomstrende klubliv. Altsammen muliggjort pga. flytningen i egne lokaler (samt et kæmpe engagement).

 

Udover den almindelige træning, så har vi ofte deltagere på kurser i både ind- og udland. I Randers har vi også afholdt mange kurser med deltagere og instruktører fra en række europæiske lande – samt Canada og Australien.

Top