News archive

 

Godt nytår!

Så er vi i gang med et nyt år. Og som sædvanlig er det ensbetydende lidt opsummering af det gamle. 2011 bød på flere kurser, et jubilæum, 38 beståede gradueringer og Danmarks sejeste udøvere.

Budo Marathon
Vi kan ikke komme uden om det: Årets helt store nyskabelse var naturligvis Budo Marathon, der blev en kæmpe succes. Mange deltagere fandt vej til begivenheden og tog udfordringen op med helt op til 24 timers træning på et døgn. Respekt – det var Danmarks sejeste deltagere.

Masters Summit
Mens Budo Marathon var et ”Multi Style Event”, var Budokans 20-års jubilæumskursus for ”Ju-Jitsu Feinschmeckere”. Her var hovedingredienserne Ju-Jitsu, mens et enkelt træningspas blev kørt for fuld damp med Arnisstokke. Vi havde både instruktører fra vores eget lille kongerige + Tyskland, Frankrig og Canada.

Black Belt Camp
Sortbælter fra begge vores klubber stod for undervisningen, da den første Black Belt Camp blev afholdt. Shihan Finn står ofte for undervisningen på kurser, så ideen med dette arrangement var, at vores øvrige sortbælter skulle stå for aktiviteterne. Og de havde ret frie tøjler til at sammensætte dagens program.

Instruktørteamet
Året har været præget af Shihan Finns fravær pga. hofteoperationen. Efter sommerferien er han kommet lidt i gang igen, så forhåbentlig bliver hans fremmøde en del bedre i 2012. Året bød også på et par nye folk i instruktørteamet, som dermed er vokset en smule. Instruktørerne har i øvrigt haft to instruktørkurser, hvor de har fået ekstra målrettet undervisning.

Gradueringer
Samlet set bød 2011 på 38 beståede gradueringer. 20 bestod til gult bælte, 14 til orange, en til grønt og tre til blåt bælte.

Medlemmer
Hvad medlemstallet angår, så har det i efteråret ligget på 59 i Randers, mens Hedensted medlemstal har ligget på 37 stykker.

Hvad venter der i 2012?
På generalforsamlingerne i januar (Randers) og februar (Hedensted) informeres der naturligvis om det forgangne år, men der informeres i høj grad også omkring vores planer for det kommende år. Og et par af aktiviteterne bliver Black Belt Camp II i marts og Budo Marathon II i november. Men vi prøver også et nyt tiltag, der ikke er et kursus, men en ekstra-træning, som bliver ”Flensborg Fredag”. Endelig bliver der også mulighed for den helt store tur, når WEBBS World Congres afholdes i Montréal, Canada. Åh ja ... forhåbentlig også en dan-graduering eller to!

Top