News archive

 

Grappling – et super kursus i gulvkamp

Hanshi Michael Boldt (Hamborg) er højtgradueret i flere forskellige stilarter. Hertil kommer mange års turneringserfaring med brydning (græsk/romersk) og temmelig gode færdigheder indenfor "grappling".

 

Kurset var målrettet vores instruktører fra Randers og Hedensted, men vi havde også åbnet det for en håndfuld af vores venner fra Flensborg Jiu-Jitsu Klub – og en enkelt instruktør fra Horsens.

 

Kurset havde til formål, at hjælpe os med at få mere fokus på gulvkamp. Vi vil fortsat have vores hovedfokus på selvforsvar, hvor det naturligvis er en dårlig idé, at lægge sig ned ... Men skulle uheldet være ude, så skader det jo ikke med færdigheder på gulvet. Vi har en række brugbare teknikker inden for dette område, men vi vil godt udvikle os yderligere, så derfor har vi valgt inspiration "udefra".

 

Træningen var veltilrettelagt, så flere ting vil blive kørt gradvis ind i den daglige træning frem til sommerferien. Og efter sommerferien, så snupper vi da en omgang grappling mere ... eller to :-)

Top