Nyhedsarkiv

Fra venstre: Søren K. Sørensen, Kenneth Jensen, Finn Jensen og Danny Jørgensen.

 

Juletræning hos Dansk Jiu-Jitsu og Selvforsvars Forbund

På trods af vores lands beskedne størrelse, så findes der flere forskellige forbund. Et af dem er Dansk Jiu-Jitsu og Selvforsvarsforbund (DJSF). Og det var deres medlemmer, der var indbudt til en god gang juletræning i Odense.

 

Kurset foregik i Kodokans lokaler på Kløvermosevej i Odense. Her bød programmet på to træningspas, hvor vores egen cheftræner var inviteret til at stå for det første pas. Ideen var, at DJSFs deltagere kunne prøve kræfter med lidt andre teknikker, end de er vant til i dagligdagen.

 

Vores cheftræner havde to kompetente hjælpere med, da Søren K. Sørensen og Danny Jørgensen også smuttede en tur til Fyn.

 

Træningspasset varede i en time og 45 minutter. I den tid fik deltageren en god opvarmning, forsvar mod knivangreb, trøjegreb og kvælergreb. Hertil kom også en lille snak omkring vores ideer med, at arbejde ud fra forskellige serier af teknikker og den røde tråd op igennem vores pensum. På grund af vores cheftræners problemer med bentøjet, så var det ind imellem også Søren og Danny, der demonstrerede teknikkerne. Men de forstod naturligvis også at formidle teknikkerne på glimrende vis.

 

Dagens andet træningspas blev varetaget af Kenneth Jensen (Odense), der er 3. Dan inden for DJSF. Han kørte på med kast og kastekombinationer, hvilket vores egne instruktører derfor havde undladt. Kenneth Jensen er en herrer, der har en hel del års træningserfaring, ligesom han er formand for DJSFs Dan kollegie.

 

Alle deltagere virkede oplagte og friske på nye input, så det var med til at gøre hele arrangementet til en god og hyggelig gang juletræning.

Top