Nyhedsarkiv

Shihan Finn Jensen blev på WEBBS World Congress 2010 gradueret til 6. Dan og udnævnt til "World Class Instructor".

Gradueringen til 6. Dan er ikke en prøve, der aflægges. Til grund for en sådan graduering er derimod flere års vurdering af ens tekniske niveau, aktivitetsniveau og det arbejde, der lægges indenfor sporten.

Shihan Finn Jensen har da også været særdeles aktiv sinden han begyndte til Ju-Jitsu i Horsens tilbage i 1982. Allerede i 1986 blev han gradueret til 1. Dan – blot 1½ måned før sin 18-års fødselsdag. I den mellemlæggende periode havde han allerede deltaget på et hav af kurser, uge-lange træningslejre og lagt mange ekstra timers træning til de to ugentlige faste træningsaftener i Ju-Jitsu (og hertil i øvrigt også tre ugentlige gange Karatetræning).

Udlandsophold var nødvendigt
I 1988 valgte Shihan Finn Jensen at tage på en længere udlandsrejse (USA og England). På trods af blot seks år træning manglede han udfordringer. Det kan synes mærkeligt, men tiden var en anden, hvor træning på tværs af landegrænser næsten ikke eksisterede inden for Ju-Jitsu.

Nu vil vi ikke trætte dig med en meget lang historie. Vores medlemmer kan bare være heldige med, at Shihan Finn lægger meget stor vægt på samarbejdet med udenlandske top-instruktører. Dette samarbejde har bevirket en enorm udvikling fra det system, som Shihan Finn begyndte med for små 30 år siden.

Danmarks yngste cheftræner – i 1989
Efter et år i udlandet vendte Shihan Finn hjem til Danmark. Han bosatte sig i Randers, hvor han fik startet Ju-Jitsu op. I øvrigt som landets yngste cheftræner med sine blot 21 år. Senere er Hedensted Ju-Jitsu Klub kommet til – samtidig med at kontakten til Randersklubben er bevaret igennem årene.

Technical Director og World Grading Panel
Shihan Finn har igennem årene været en trofast støtte for Soke Bryan Cheek (UK). Så da Soke Cheek i 2001 besluttede at starte World Elite Black Belt Society, "headhuntede" han Shihan Finn som Technical Director for Danmark. Senere er Shihan Finn udvalgt til at sidde i Jukoshinryu World Grading Panel, der blot består af 10 personer på verdensplan.

Danmarks yngste 6. Dan
Selvom håret efterhånden hører til i gråskalaen, kan man godt være den "unge". Shihan Finn er nemlig den yngste dansker med 6. Dan – nogen sinde.

Oversigt over Shihan Finns dan-gradueringer

1986: 1. Dan Ju-Jitsu
1987: 1. Dan Shotokan Karate
1990: 1. Dan Shindo Muso Ryu Jodo
1. Dan Muso Shinden Ryu Iaido
1991: 2. Dan Ju-Jitsu
1992: 2. Dan Shindo Muso Ryu Jodo
2. Dan Muso Shinden Ryu Iaido
1994: 3. Dan Ju-Jitsu
1999: 4. Dan Ju-Jitsu
2004: 5. Dan Ju-Jitsu
2010: 6. Dan Ju-Jitsu
Top