Nyhedsarkiv

Hedensted Ju-Jitsu Klub fik den 8. maj en ny sortbælte. Danny Jørgensen klarede den internationale graduering i fin stil. Sensei Danny er blot 18 år, men har trænet siden han var 10. Så ud over en meget glad Danny, må vi også konstatere at Shihan Finn var i godt humør. Shihan Finn har nemlig trænet Danny i alle årene. Så at udviklingen nu resulterede i et sort bælte – det var stort.

Som mange ved, så bærer Danny rundt på øgenavnet "Capone". Årsagen er den, at han som 10-årig skulle lære at stå i Kamae (kamp-/forsvarsstilling). Han holdt hænderne som om han havde en maskinpistol i hænderne. Derfor mente Shihan Finn, at det lignede en gangster fra Chicago. Og så har "Capone" holdt ved hele vejen til "Sensei Capone" :-)

Sensei Danny underviser i øvrigt på juniorholdet i Hedensted, ligesom han er meget aktiv på kurser rundt omkring.

Top