Nyheder

Hedensted Ju-Jitsu Klub

I Hedensted mødte mange op til den sidste træningsaften før jul. Alle tre hold var repræsenteret – juniorer, seniorer og Budo4All.

Efter en fælles opvarmning blev der trænet forskellige teknikker, hvor alle kunne være med. Cheftræner Finn Jensen var (som sædvanligt) i super humør til en gang juletræning med smerte. Han blev godt hjulpet af Sensei Danny Jørgensen, Sebastian Mortensen, Joachim Hansen og Jimmy Nielsen.

Efter en times træning var der lidt søde sager, kaffe og sodavand til alle fremmødte.

Hedensted har i øvrigt haft et godt år, hvor der især er kommet mange nye medlemmer på seniorholdet. Træningsmæssigt ser det også godt ud, så det tegner også rigtig godt for det nye år.

Top