Nyheder

Selvforsvar i Randers

Hornbæk, Langå og Assentoft dannede på skift rammerne for vores træning den 7. september. Øh, hvorfor tre lokationer på én dag? Svaret er, at vi ville bringe selvforsvar ud til borgene i Randers Kommune.

I starten af 2019 fik vi tildelt "Initiativprisen 2018" i Randers Kommunen. Vi løb med prisen pga. vores arbejde og meget flotte udvikling med at få nye målgrupper med i klubben. Udover æren fulgte et beløb på 10.000 kr. Og det er disse penge, der (næsten) dækkede udgifterne til Budokan Day.

De yngste af vores medlemmer blev kørt rundt i en bus mellem de tre sportshaller, som var Hornbæk Hallen, Langå idrætscenter og Assentoft Hallerne. Alle steder havde vi træningsmåtter, som blev fyldt med deltagere – både nuværende og nye, der ville prøve lidt selvforsvar.

Efter det sidste træningspas gik turen til vores træningslokaler på Messingvej 35. Her var der mad fra grill, sodavand og kaffe til alle deltagere.

Alt i alt blev det en travl dag med 3 x 1,5 timers træning og en masse hygge :-)

Top