Nyheder

Selvforsvar i Hedensted

Vores klubber har sluttet sæsonen af. I både Hedensted og Randers foregik det med en reaktionsbane. Det vil sige en udendørs rute, hvor medlemmerne skulle forsvare mod klubkammerater, som lå på lur.

I Hedensted var der efterfølgende pizza, som blev indtaget i klublokalerne på Thorsvej 1. I Randers tog vi på en lokal kinarestaurant og forsøgte at spise os igennem en stor buffet.

Nu står der sommerferie på programmet, så vi kan slappe af og tanke energi til næste sæson.

Mange medlemmer i begge klubber

Sæsonen har budt på voksende medlemstal. I Hedensted nåede vi det højeste antal medlemmer i klubbens historie. I Randers var væksten så massiv, at medlemstallet blev fordoblet. Umiddelbart kan det være svært at få armene ned ovenpå så flot en sæson.

Fuld fokus på den nye sæson

Vi ved, at tingene hurtigt kan ændre sig. Derfor har vi fuld fokus på den nye sæson. Fuld fokus på, at vores medlemmer vil opleve udvikling. Det vil ske gennem god træning og nogle spændende kurser og aktiviteter, som giver noget ”ekstra”.

I august optager vi nye medlemmer

I de to sidste uger i august tilbyder vi gratis prøvetimer på alle hold. Så hvis du ikke allerede træner hos os, kan du prøve træningen inden du melder dig ind.

Se mere om gratis prøvetræning HER >

Top