Nyheder

Graduering i Ju-Jitsu

Hov? Hvad er nu det for et bælte?

Den 26. januar bestod Sebastian Mortensen til Gokyo Shinsa. Det er en graduering i fem bæltegrader. Prøven starter med alle teknikker til gult, orange, grønt, blåt og brunt til kvæler forfra. Dernæst alle til kvæler fra siden osv. Når denne prøve er bestået, kan træningen mod det sorte bælte begynde.

Vi har haft denne prøve, som en officiel del af vores pensum, i mange år. Men tidligere beholdt man det brune bælte. Dette har vi ændret nu ...

Hvorfor indføre et nyt bælte i Ju-Jitsu?

Vi har i mange år talt om, at vi kunne indføre en sort snip på det brune bælte. Det har vi bare ikke fundet brugbart.

Som du måske allerede ved, så har vores cheftræner udarbejdet Tachi Ryu Ju-Jitsu (selvforsvar uden kast), som er startet op i 2018. Et nyt system, som har tre bæltegrader mere end vores traditionelle Ju-Jitsu. Iblandt disse bælter er der et brunt bælte med sort streg. Og deraf opstod idéen, at vi kunne anvende dette bælte til Gokyo Shinsa.

Den sorte streg viser, at man træner til sort bælte. Hvis man har et almindelig brunt bælte, så trænes der til Gokyo Shinsa (alle fem kyu-grader).

Top