Nyheder

Budokan i Randers

Et fantastisk år i Randers

I januar 2018 trænede vores randrusianske medlemmer på et enkelt hold i Arena Randers. Ved udgangen af 2018 foregik træningen på fire hold – og med et medlemstal, der var fordoblet!

Nøglen til den store succes findes i flytningen til egne træningslokaler. Det har givet mulighed for at udvide med flere hold, så vi kan tiltrække nye målgrupper. Men vigtigt er også, at egne lokaler giver meget bedre mulighed for et stærkt klubliv.

Flytning til Messingvej 35

Den 22. marts var sidste træning i Arena Randers. Træningen blev afsluttet med en flytning af vores træningsmåtter, sparkepuder, træningsknive mv. Før flytningen var der forhandlet en lejekontrakt på plads, kørt en byggesag igennem hos Randers Kommune og dernæst foretaget en ombygning.

Efter flytningen arbejdede vi med underlag til træningsmåtter, vi fik hængt knagerækker op, samlet stole, bænke osv., osv. Alt dette har selvfølgelig kostet en del penge, men pga. en solid økonomi har det kunnet lade sig gøre.

Ny bestyrelse

I forbindelse med valg til bestyrelse, blev der skiftet ud på to pladser. Det betyder, at Budokans bestyrelse nu ser således ud:

  • Formand: Finn Jensen
  • Kasserer: Hanne L. Pedersen
  • Sekretær: Poul T. Mikkelsen
  • Menigt medlem: Carsten Schwartz
  • Menigt medlem: Lars Thomsen

Revisor er fortsat Jørn T. Mikkelsen.

Udviklingen fortsætter i 2019

Klubbens fantastiske udvikling ser bestemt ud til at fortsætte i 2019. Vi har fortsat nye ideer, som vi forsøger at realisere i løbet af året, så vi regner med en fortsat vækst i medlemstallet. Sideløbende arbejder vi naturligvis på at levere en undervisning på et højt niveau, så vores medlemmer kan blive endnu dygtigere :-)

Initiativprisen 2018

I ugen efter generalforsamlingen meddelte Randers Kommune, at Budokan er indstillet til Initiativprisen 2018. Det er tre andre foreninger også, men vi er stolte over, at vores lille niche-sport kan komme i betragtning til prisen. Vinderen af Initiativprisen kåres ved en sportsfejring i Arena Randers den 1. februar. Men uanset udfaldet, så kan vi se tilbage på et fantastisk år.

Top