Nyheder

Selvforsvar i Randers

Måtterne var fyldte, da vi havde åbent hus i Randers den 25. august. Både børn og voksne prøvede kræfter med selvforsvar i vores hyggelige lokaler på Messingvej 35.

Der blev bl.a. trænet forsvar mod kvælergreb, knivangreb, slag og spark. Nogle få af vores nuværende medlemmer deltog, men langt hovedparten var helt nye, der ville prøve vores fantastiske sport :-)

Udenfor måtterne var der godt gang i snakken hos dem, der ikke trænede med. De kunne samtidig indtage grillmad, softice, sodavand og kaffe. Alt sammen gratis i anledning af åbent hus.

Træningen blev varetaget af cheftræner Finn Jensen, Sensei Hanne L. Pedersen og Sensei Poul T. Mikkelsen. De tre fik indimellem også hjælp af Carsten Schwartz. Ved grillen stod Thomas Jensen, mens der ved softicemaskinen var høflig selvbetjening :-)

Dagen var en stor succes, og vi glæder os til at se mange af de fremmødte igen til træningen i den kommende uge.

Top